Trøjen er bestillingsarbejde fra min mor.
torsdag den 9. januar 2014
Et laaangt projekt blev færdigt
onsdag den 8. januar 2014
iPad sleeve
Fik i juleferien hæklet et iPad sleeve. Jeg synes, det er blevet lidt for langt, så det skal måske laves om - når der bliver tid og lyst.
tirsdag den 3. december 2013
3. December
er ikke ret julet her hos mig.
Jeg har brugt dagen på at skrive opgave og læse faglitteratur (og sådan fortsætter decemberdagene:)
Derfor præsenteres et ikke-jule-projekt, som blev færdigt sidste søndag.
Faktaboks
Design: Puder i tunesisk hækling. Eget design med inspiration fra Yarndreak
Str. : 40x40cm
Garn: Kauni
Farve: lys brun, mørk brun melange, rød
Anvendt: 3 nøgler (men der er stadig nok til en pude mere)
Hæklenål nr. 5
Garn købt hos: Sy og strik i Tønder
Bemærkninger: super dejligt håndarbejde, men det er svært at se TV samtidig med, for der skal lige holdes øje med maskerne.
mandag den 2. december 2013
1. Søndag i advent
I går blev lille My døbt, og barnedåben var i B.Bov frimenighed og blev efterfølgende hos os.
I den anledning (og fordi det var 1. Søndag i advent) har jeg hæklet et juletræstæppe (opskrift og garn fra Yarnfreak) og har fået pyntet et lille juletræ. Det med juletræet krævede lidt hjælp fra naboen og stærke mænd i hjemmet.
fredag den 8. november 2013
Boshi
Mon Boshi også hitter i DK?
Efter messebesøget i Fredericia har jeg fluks hæklet 3 Boshi. Det tager ikke lang tid, og det passer lige med 3 nøgler garn til 3 hatte (hvoraf én er i stor størrelse)
onsdag den 6. november 2013
Vest til Benjamin
Den lille Viggos vest er blevet Benjamins vest.
Benjamin blev født for tidligt, så selv om han er en måned gammel, tror jeg, han passer vesten.
tirsdag den 15. oktober 2013
Morgenhygge - og så lige en kørepose
Så er der dømt morgenhygge.
Jeg er ved at strikke en lille vest (Viggos vest fra Lene Holme Samsøe) til en lille dreng.
Når jeg har strikket, tager jeg hul på lidt faglitteratur - starter afsluttende modul af diplom lige efter efterårsferien, så jeg tyvstarter lige.
Må også lige vise køreposen til Lille My.
Den tog irriterende lang tid at lave - både perlestrik og snoninger. Men resultatet er nu ikke så tosset, vel?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)










